| Notes |
- Forhenværende vognmand Christian Laursen, Nedergade, tidligere Kongensgade 18, Nykøbing F., er død på Guldborgsundhjemmet, 79 år.Christian Laursen blev født i Sakskøbing, og kom ud at tjene som 14-årig. Arbejdet ved landbruget havde dog ikke hanans store interesse. Derfor erhvervede Christian Laursen kørekort og begyndte at køre som taxa-chauffør hos vognmand Nielsen i Fruegade i Nakskov.Senere blev Christian Laursen herskabschauffør i Charlottenlund, men kom i 1919 tilbage til Nakskov, hvor han blev ansat som chauffør ved Den danske Mælkekondenseringsfabrik. Han kom et par år senere til afdelingen i Maribo, som han arbejdede ved indtil afdelingen lukkede i 1929.årene i Maribo gav Christian Laursen rig lejlighed til, sammen mmed gode venner, at dyrke sin hobby, nemlig kapsejlads. Sine bedste timer havde han, når han plaskede rundt med sin lille sejlbåd på Maribo sø.Efter Maribo-afdelingens lukning kom Christian Laursen til Kondensen i Nykøbing F., men i 1936 startedde han vognmandsforretning og havde i mange år holdeplads på Torvet med sine lillebiler.Indtil Christian Laursen fyldte 75 år, var han aktiv som vognmand, men så kom sygdommen, og hans sidste fire leveår blev en streng periode.Foruden sin hustru, Edith Laursen, efterlader Christian Laursen to døtre og en søn.
Wife:Edith Lund. Md. 22 Feb 1918
|